FDB begav sig i 2008 ind i bankbranchen og tilbyder nu sine
medlemmer bankprodukter, der samtidig kan give kunderne bedre
samvitighed. I samarbejde med Swedbank lancerede FDB konceptet
Bankmedhjerte. (www.bankmedhjerte.dk)
Siden opstarten for 1½ år siden, er FDB's
medlemmer blevet tilbudt børneopsparinger, billån, opsparing og
boliglån som supplement til deres primære bankforbindelse.
Bankmedhjerte bestyres af Swedbanks afdeling i Danmark.
Bank med social ansvarlighed
Bankmedhjerte adskiller sig
fra traditionelle bankydelser ved at kombinere bankforretning med
fundraising eller social ansvarlighed. Når man opretter en konto
eller et lån skænkes samtidig et beløb til en hjælpeorganisation.
Bankmedhjerte samarbejder med UNICEF og Fairtrade. Helt konkret vil
der for hver ny børneopsparing blive skænket 100 kr. til UNICEF.
Trendy at kombinere kommercielle og sociale
interesser.
Bankmedhjerte er et meget moderne og typisk
eksempel på, hvordan traditionel kommerciel forretning bliver
kombineret og markedsført med social ansvarlighed, også kaldet CSR:
Corporate Social Responsibility. Merkur Bank har en lignende
profil, hvor bankforretning kombineres med donationer til økologi,
miljø eller sociale projekter. (merkurbank.dk)
Trenden lige nu er, at mange danskere gerne vil
gøre en indsats på den ene eller anden måde i forhold til verdens
store alvorlige problemer. Det kan være klimaforandringer, sygdom,
fattigdom eller trusler mod dyr og planter. Den almindelige borger
kan føle sig magteslløs over for så store problemer, og det kan
være svært at se en måde, hvorpå man kan gøre en forskel. Derfor
tager mange forbrugere imod tilbuddet om at kombinere kommercielle
produkter og socialt ansvar. Det ses i produkter som
Engodsag.dk med sloganet:
Shopping for en bedre verden, samt produkter som
Støt Brysterne, der
donerer penge til Kræftens Bekæmpelse.
I følge FDB's egen medlemsundersøgelse fra
maj 2008, synes 70% af de adspurgte, at
en børneopsparing med donationer
til børn i udviklingslande er en god idé.
(FDB pressemeddelelse fra 2008)
Social ansvarlighed er et kommercielt marked
For
virksomheder er der naturligvis store kommercielle interesser i
kundernes tilbøjelighed til at støtte sociale interesser. Det ses
meget tydeligt i tidens annoncering og brandingkampagner, der ofte
inddrager spørgsmålet om CO2 i kampagner. For eksempel Jobindex.dk,
som har fået nyt grønt design, logo og en tilføjelse i deres
profil: "CO2-neutralt website". I det hele taget vrimler
det med grønne logoer i hverdagens annoncevrimmel. Social
ansvarlighed er i høj grad et marked, som virksomhederne i
øjeblikket kæmper for at komme ind på. Men social ansvarlighed er
ikke nyt. Allerede i 2007 havde fagbladet Ingeniøren fokus på
emnet. Ingeniøren citerer Ole Lund Hansen fra DI:
Hvis social ansvarlighed ikke
skal ende som noget religiøst, skal det tage udgangspunkt i noget,
vi som virksomhed har indflydelse på og interesse i. Det giver
eksempelvis ikke mening for os at gå ind i kampen for at redde
hvalerne, siger han.
Greenwashing
Virksomheders udtalte behov for at brande
deres sociale ansvarlighed har nu ført til navngivning af
fænomenet. Man taler nu om greenwashing som udtryk for den
overdrevne udnyttelse af politisk korrekthed i virksomhedens
markedsføring og profilering. Der er tale om greenwashing, når
virksomheder taler om social ansvarlighed uden reelt at gøre noget
ved det. Der er dermed en fare for, at troværdigheden i at brande
sig som social ansvarlig meget hurtigt bliver udhulet og betragtet
som medløberi af forbrugerne.
Grøn modreaktion: Greenhushing
Trendforskere mener, at
modreaktionen mod greenwashing er lige om hjørnet. Modreaktionen
kaldes for greenhushing, og består i at dyrke den underspillede
sociale indsats. Man gør stadig en social indsats, men praler ikke
med det. Faren ved netop at markedsføre sig som grøn er, at det
sjældent når hele vejen rundt i virksomheden. Kan man på troværdig
måde kalde sig grøn, hvis man reducerer papirforbruget, men
samtidig stiller en firmabil til rådighed for virksomhedens ledere,
der kun kører 10 km. på liter benzin? Den slags dilemmaer venter
forude, mener amerikanske trendforskere.
Kilder og information:
www.treehugger.com
www.kommunikationsforum.dk
www.bankmedhjerte.dk
www.ing.dk
www.merkurbank.dk